Handelsbetingelser

Leverandør
Brygladen ApS
Søndre Bygade 19
9280 Storvorde
CVR-nr: 39465949

Levering
Brygladen sørger for levering med PostNord, med mindre andet angives. Fragtpris oplyses inden ordreafgivelse. Pakker afsendes normalvis 2 gange per uge: tirsdag og torsdag. Leveringsperioden kan variere i forhold til helligdage, ferie samt eventuelle forsinkelser fra transportørs side. 

Det er desuden muligt at afhente din ordre direkte hos Brygladen, på følgende dage:

Søndre Bygade 19, 9280 Storvode; afhentning torsdag mellem 16.30 – 18.00. Ordre skal være afgivet senest onsdag kl. 15.00.

Pomonavej 17, 9230 Svenstrup; afhentning tirsdag mellem 16.30-18.00. Ordre skal være afgivet senest mandag kl. 15.00.

Fortrydelsesret
Hos Brygladen.com har du 14 dages fortrydelsesret*, gældende fra den dag du modtager varen. For at gøre brug af fortrydelsesretten skal Bryggeren ApS modtage skriftlig henvendelse herom. Kontakt info@brygladen.dk, og oplys navn, adresse, ordrenummer samt hvilke(n) vare der ønskes sendt retur. Varerne sendes retur til nedenstående adresse på kundens regning, og skal afsendes senest 5 hverdage efter denne skriftlige henvendelse. Vi kan kræve dokumentation for, at varen er afsendt inden fristens udløb.

Brygladen ApS (CVR 39465949)
Søndre Bygade 19, Sejlflod
9280 Storvorde

OBS! Varen skal returneres i ubrugt stand. Er varen taget i brug eller returneres i forringet tilstand, forbeholder Brygladen ApS sig ret til at kunne afvise returneringen.

Kunden har det fulde ansvar for de returnerede varer indtil de fysisk er hos Brygladen. Kunden hæfter selv for pakker der ikke ankommer til vores lageradresse. Vi anbefaler at der altid afsendes som pakke, så forsendelsen kan spores. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Værdi og tilstand for de returnerede varer vurderes før pengene refunderes til den konto købet er foretaget på. Leveringsomkostninger refunderes ikke.

BEMÆRK: Der kan ikke gøres brug af fortrydelsesretten ved blot at nægte modtagelse eller undlade at afhente forsendelsen. Dette vil udløse en meromkostning, prissat efter transportørens gebyrer.

*Køb af fødevarer kan ikke fortrydes, og fortrydelsesretten gælder ikke for varer hvor du har fjernet forseglingen/emballagen, og hvor varen af hensyn til sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret. 

Klagemulighed
De har til hver en tid mulighed for at klage over en oplevelse med Byggeren ApS – kontakt i dette tilfælde:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning

Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Telefon: 41 71 50 00
Du kan desuden klage på www.forbrug.dk

Reklamationsret
Brygladen.com yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven omfattende mangler, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slidtage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler skal meddeles Bryggeren ApS indenfor rimelig tid efter, at fejlen eller manglen er opdaget eller burde være opdaget.

Kontakt info@brygladen.dk for reklamationer. For at fremme ekspeditionen anbefaler vi at oplyse navn, adresse, ordrenummer samt info på varen.

I forbindelse med reklamationssager afholder Brygladen ApS returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Personlige oplysninger
Ingen personlige oplysninger der registreres på Brygladen.com, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis, og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Brygladen.


Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil som gemmes på din egen PC. Vi benytter disse cookies til at genkende dig og for eksempel at huske, hvilke varer der er i indkøbsvognen når du handler online hos Brygladen.

Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg. Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne på egen PC. I Internet Explorer sker det eksempelvis via menuen "Funktioner" og menupunktet "Internetindstillinger".

Under et køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk på ukrypteret form, og gemmes i 5 år, jf. bogføringsloven. Selve "kontrakten" (købsaftalen) lagres ikke hos Brygladen på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status.

Desuden registrerer vi IP-adressen hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. IP adressen opbevares så længe, det er nødvendigt i forhold til en eventuel politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!

Man kan desuden valgfrit få sin e-mailadresse optaget på en mailingliste hos Brygladen, således at man løbende modtager nyheder og anden information fra Brygladen. Denne service kan til enhver tid tilmeldes og frameldes som man ønsker. 
Som registreret hos Brygladen har du efter persondataloven altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen og til at få indsigt i de oplysninger, som vi har om dig. Det får du ved at kontakte Kim Bjerring, som kan være fysisk person eller Brygladen. På baggrund af eventuelle indsigelser foretager vi sletning i det omfang, det ønskes.
Den dataansvarlige er Kim Bjerring hos Brygladen.

Betaling
Det er hos Brygladen muligt at betale gebyrfrit med følgende kort: Dankort, Visakort, Mastercard og Maestro. Desuden kan der betales via ViaBill og EAN betaling. Beløbet for dit køb bliver først trukket fra dit kort ved afsendelse. 

Allergener
Oplysninger om allergener kan fås ved at kontakte Brygladen pr. telefon eller mail.